Styrk fællesskabet - og forebyg mobning

Alle børn vil gerne være en del af et positivt fællesskab. Men hvis klassen ikke har et velfungerende fællesskab, kan det føles tryggere at gå sammen om at holde andre ude – end at være alene.

Jo bedre fællesskabet i klassen er, jo mindre er risikoen for, at der opstår mobning. Et godt fællesskab i klassen kræver de rigtige rammer og den rigtige styring, og det er dig, der – sammen med klassens andre lærere – skal stå for denne styring og disse rammer.

Vi har inddelt arbejdet med at styrke klassens fællesskab i de nedenstående otte punkter.

1. Vær klar på hvad du sigter mod

I arbejdet med at styrke det gode fællesskab i klassen er det vigtigt at være klar over, hvad det er, man sigter mod. For hvad karakteriserer et godt fællesskab?

Det gode fællesskab, der er med til at forebygge mobning, er præget af venlighed, tryghed, og værdighed. Og der skal være et vi, der ikke er baseret på forkastelse og udelukkelse af andre. Derfor er det meget vigtigt, at fællesskabet er præget af en høj tolerance, hvor der ikke er for strikse rammer for, hvordan man kan og skal være.

Når du arbejder med styrkelsen af det gode fællesskab, sigter du altså mod at skabe:

  • en stemning af venlighed og varme
  • et sted, hvor man kan føle sig tryg
  • et sted med en høj tolerance over for forskellighed
  • et sted, hvor fællesskabet er baseret på noget positivt.

2. Opstil klare regler for klassefællesskabet

For at kunne styrke fællesskabet i klassen er det vigtigt, at eleverne faktisk forstår, at klassen er et fællesskab, og at der er regler i et sådant fællesskab. Som minimum bør du kommunikere, hvad man kan kalde for 'fællesskabets grundregler' til eleverne. Grundreglerne handler om, at: 

  • Klassen er et fællesskab, hvor der skal være plads til alle. Alle i klassen har lige meget ret til at være i klassen.
  • Vi er forskellige. Men vi hører sammen i et fællesskab og har en masse til fælles, fordi vi netop er en del af det samme fællesskab.
  • Vi respekterer hinanden og har respekt for vores egne og hinandens grænser.
  • Vi bekymrer os for hinanden og sørger for, at alle føler sig velkomne og trygge.

Husk også løbende at tale om fællesskabet og referere til det fx i vendinger som: "Det, der er så godt ved vores klassefællesskab, er…", "her i klassens fællesskab skal der være plads til os allesammen", "det er okay, at vi ikke er enige om alting, men her i klassen respekterer vi hinanden…" osv.

3. Værdigheds-producerende klasseledelse

Vær opmærksom på hvor stor mulighed du har for at påvirke eleverne gennem, hvordan du selv optræder. Hvis du selv taler pænt og omsorgsfuldt og udviser nysgerrighed og forståelse, smitter det positivt af på eleverne og deres indbyrdes relationer. Helle Plauborg, der forsker i klasseledelse, kalder dette for værdighedsproducerende klasseledelse. Hun opstiller en række gode råd, som du kan læse mere om i den artikel, vi har linket til nedenfor.

4. Skab fælles oplevelser

En fælles identitet og et stærkt klassefællesskab skabes også gennem gode fælles oplevelser. For oplevelser skaber fælles erfaringer, som eleverne kan tale om og bruge til at skabe en fælles historie.

Gode fælles oplevelser kan fx være at arbejde sammen om et fælles klasseprojekt, fx et teaterstykke, en ekskursion eller lignende. Det afgørende er, at det er noget, der adskiller sig fra den almindelige undervisning, og at det giver eleverne mulighed for at sanse og opleve. Det kan fx være noget, der påvirker deres følelser eller får dem til at grine eller ved at opleve glæden ved at gøre noget for andre, fx at tilsidesætte egne behov og i stedet gøre noget for andre (fx samle tøj ind til Røde Kors). Se undervisningsforløb, hvor klassen samler tøj ind eller samler penge ind gennem et loppemarked.

Gode fælles oplevelser kan også skabes gennem forskellige fællesskabsfremmende aktiviteter på skolen. Det er vigtigt at tænke gode fælles oplevelser ind som noget, klassen skal have gentagne gange i løbet af hele året.

Du kan også lade elevene lave klassens eget aktivitetskatalog, hvor de inden for en række udstukne rammer kommer med forslag til fælles klasseaktiviteter, fx ekskursioner mv.

5. Fremhæv venlighed og venlige handlinger

Hav fokus på venlighed i dagligheden. Ros eleverne, når de udviser venlighed, og tal om venlige handlinger, du selv er blevet glad for eller har lagt mærke til. Det kan både være i klassen, på lærerværelset eller noget, du har oplevet i bussen. Det er med til at vise eleverne, hvordan det at gøre noget for andre er en rigtig god ting. Det handler om at skabe en stemning, hvor det er helt naturligt at hjælpe hinanden.

6. Tænk fællesskabet ind i undervisningen

Tænk altid over fællesskabet og dynamikkerne i klassen, når du planlægger din undervisning. Det kan du fx gøre ved at lave grupper på en bestemt måde.

Du kan også tænke i, hvordan du kan hjælpe eleverne til at vise andre sider af sig selv. Fx vil elever, der er svage i traditionel faglig forstand, ofte have meget få muligheder for at vise deres klassekammerater, hvad de er gode til. Og det kan have stor betydning for deres forhold til klassen, ligesom det kan have for os voksne, hvis vi oplever, at vores kolleger ikke kan se alle de ting, vi er gode til.

Måske har de fag-fagligt svage elever en masse styrker, som ikke engang deres lærere kender til. Måske er de gode til at finde på ideer, planlægge eller samarbejde. Det er kompetencer og styrker, som du kan få i spil, hvis du tilrettelægger undervisningen efter det. Du kan fx bruge forskellige former for projektarbejde eller rollespil. Forskning viser, at rollespil giver eleverne mulighed for at bruge nogle andre kompetencer end i mere traditionel undervisning, og at eleverne gennem rollespil får øje på nye styrker hos hinanden.

7. Prioriter konfliktløsning

Det er vigtigt at prioritere at bruge tid på de konflikter, der opstår mellem eleverne, mens det er aktuelt. Ved at gøre det viser du eleverne, at det er vigtigt, hvordan I har det sammen. Det kan i praksis være vanskeligt, når man har planlagt undervisning og har et pensum, man skal nå. Men det kan hjælpe at huske på, at arbejde med konfliktløsning i klassen ikke bare er relevant for elevernes trivsel, men også for deres læring, da det er svært at koncentrere sig og modtage undervisning, hvis man er midt i en uforløst konflikt.

Desuden er det at hjælpe eleverne med konfliktløsning relevant for det obligatoriske emneområde Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab samt folkeskolens formål om at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter.

Husk også løbende at bruge tid på at tale om alt det gode, der er ved klassefællesskabet. Hvis man kun taler om problemerne og konflikterne, kan eleverne fejlagtigt få den oplevelse, at det er 'en dårlig klasse'.

8. Mere bemanding i frikvartererne

Flere undersøgelser peger på, at mere bemanding i frikvartererne har en positiv effekt på trivslen. Særligt hvis der er en voksen, der igangsætter aktiviteter. På den måde er der et sted, hvor elever, der ikke ved, hvad de skal gøre med sig selv, kan gå hen og deltage i en aktivitet.

Ved at være til stede i frikvartererne får man som voksen desuden mulighed for at se, hvordan eleverne agerer i frikvartererne, og man får bedre mulighed for at opbygge relationer til eleverne.

Aktiviteter der styrker fællesskabet

1. Grundregler for fællesskabet

2. Faste ritualer

3. Klassens egen sang

4. Massage

5. Lytteøvelse

6. Fælles oplevelser

7. Klassens puslespil

8. Venlighed i hverdagen

9. Klassens aktivitetskatalog

10. Rollespil

11. Meditation

Gå til aktiviteterne

Sådan styrker du klassens fællesskab

1. Vær klar på hvad du sigter mod

2. Opstil klare regler for klassefællesskabet

3. Vær et forbillede på, hvordan man behandler hinanden ordentligt

4. Skab fælles oplevelser

5. Fremhæv venlige handlinger

6. Prioriter konfliktløsning og god kommunikation

7. Tænk fællesskab ind i undervisningen

8. Prioriter mere bemanding i frikvartererne.

"Mennesket er et socialt væsen, der har brug for at indgå i fællesskaber. Derfor er det muligt at skabe et stærkt og positivt klassefællesskab."

"Hvis vi ikke har noget positivt at være fælles om, finder vi sammen i negative fællesskaber, der handler om at holde andre ude. For så er vi da ikke alene..."
Kilde: Forskningsprojektet Exbus