Hvorfor opstår mobning?

For 20 år siden mente man, at mobning i en klasse skyldtes bestemte elever. Men i dag ved vi fra forskning på området, at det er forkert. Mobning i en klasse skyldes ikke, at mobbeofrene er anderledes end andre børn. Der findes ikke nogen særlige karakteristika ved børn, der bliver mobbet, og det vil typisk være tilfældigt, hvem i klassen det går ud over. For mobning opstår pga. et dårligt klima i og omkring klassen.

Mobning skyldes ikke onde børn – det skyldes onde mønstre
Det dårlige klima kan skabe en ytryghed, hvor man kan blive bange for at blive udelukket fra fællesskabet. Hvis en gruppe kan samles om at holde nogen andre udenfor, kan de opleve en midlertidig følelse af tryghed. Det kan føre til regulær mobning, for i et klima af utryghed mindskes evnen til medfølelse og evnen til at tænke sig om.

I nogle tilfælde vil det være de samme børn, der systematisk mobbes. I andre tilfælde vil det være sådan, at nogle elever både er mobbeofre og -udøvere. Den ene dag er de med til at mobbe, mens det den næste er dem selv, det går ud over.

Uanset hvordan mobbestrukturerne er, er det ubehageligt at gå i en klasse, hvor der er mobning. Også selvom man måske ikke selv bliver mobbet eller deltager aktivt i det. For det kan være ubehageligt at se andre blive ydmyget eller holdt udenfor, og måske er man bange for, om man selv bliver den næste. I langt de fleste tilfælde er frygten for selv at blive den næste årsag til, at man ikke tør blande sig.

Når der foregår mobning i en klasse, kan der opstå en 'moral nedsmeltning', som betyder, at eleverne først synes, det er synd for den, der bliver mobbet, men når mobberiet har stået på i en længere periode, holder de op med at have ondt af personen. I stedet synes de, at personen er irriterende eller selv ude om det.

Klimaet i klassen påvirkes af mange ting
Fordi mobning hænger så tæt sammen med det generelle klima i klassen, forebygges mobning bedst ved at styrke sammenholdet og fællesskabsfølelsen i klassen og lære børnene, at klassen er et fællesskab, hvor der skal være plads til alle – og hvor alle har ansvar for, at invitere de andre med ind i fællesskabet. Et klima med et sundt fællesskab, hvor man drager omsorg for hinanden, og hvor der er plads til at være forskellig. Klimaet i en klasse påvirkes af mange ting, herunder:

  • Lærerne – hvordan de bidrager til at skabe fællesskab i klassen.
  • Forældrene – hvordan de omgås hinanden, hvordan de taler om hinanden og skolen, og hvordan de forstår og støtter børnene.
  • Skoleledelsen – dens bidrag til kulturen i lærergruppen.
  • Eleverne – hvor tolerante de er over for hinanden, og hvor gode de er til at tage ansvar for at inkludere hinanden i klassens fællesskab.

Konsekvenser af mobning
Konsekvenserne af mobning er store. Både på kort og på lang sigt. Mobning planter en angst i mange børn for, at mobningen vil komme igen. Mobbeofre er meget mere bange for at blive mobbet, være udenfor eller blive gjort til grin end børn, der ikke er blevet mobbet. Børn, der bliver mobbet, risikerer at blive usikre på sig selv og lide af social angst som voksne, og de har større risiko for at blive ramt af depression.

Tilskuere til mobning risikerer at blive ramt af nogle af de samme konsekvenser som dem, der bliver mobbet, eksempelvis social angst, fordi man kan blive bange for at være sammen med andre, når man befinder sig i et dårligt socialt klima.

Mobning er også skadeligt for mobbeudøverne. Forskning viser, at der er stor risiko for, at børn, der mobber, ender i 'yderpositioner', hvis mobberiet ikke bliver stoppet. De har fx større risiko for at blive ramt af depression senere i livet.

  • Klassen er et fællesskab, hvor der skal være plads til alle
  • Alle har ansvar for, at andre inviteres ind i fællesskabet

Husk at

- Mobning er et gruppefænomen.
Udstødelseshandlingerne sker systematisk.
Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende.
Mobningen foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra.
Fem procent af eleverne i 4.-6. klasse mobbes ofte, og 20 procent af eleverne er blevet mobbet i indeværende skoleår.

Kilder: Mobbeforsker Rabøl Hansen, forskningsprojektet Exbus, Red Barnet, Dansk Center for Undervisningsmiljø 2014.