Lytteøvelse

Formål og setup: To og to laver eleverne en lytteøvelse, hvor de bliver opmærksomme på, hvor ubehageligt det er at blive ignoreret, og hvordan det påvirker ens evne til at tænke og tale. Og omvendt hvor meget man kan få ud af at lytte nysgerrigt og aktivt til hinanden. Pointen er, at vi gennem vores handlinger er med til at beslutte, hvordan andre har mulighed for at være – om de fx føler sig frie til at fortælle historier, være sjove osv, eller om de føler sig begrænset.

Forberedelse: Lav makkerparrene på forhånd, så det er dig der beslutter, hvem der er sammen.

Tidsforbrug: 15-25 min.

Sådan gør du:

1) Introducer eleverne til øvelsen. Sig fx: Nu skal vi lave en øvelse, der skal gøre jer opmærksomme på, hvor ubehageligt det er at blive ignoreret, og hvor meget det påvirker vores evne til at tænke og tale. I skal nu rykke sammen to og to. Og så skal den ene af jer fortælle den anden om noget, som han/hun godt kan lide eller synes er sjovt. Eller bare fortælle om, hvad han/hun lavede i går eller i en ferie eller i weekenden. Den anden skal så være aktivt lyttende, altså smile, nikke anerkendende, virke interesseret, spørge nysgerrigt ind til det, den anden fortæller om osv. Og når jeg siger stop, så skal den lyttende part stoppe med at være aktivt lyttende og ændre sig til en, der åbenlyst synes, det er verdens mest kedelige eller latterlige historie; begynde at gabe, kigge væk, ignorere den anden osv. Den, der fortæller historien, skal fortsætte med at fortælle, indtil jeg siger stop.   

2) Bed eleverne sætte sig sammen to og to i de makkerpar, du har forberedt.

3) Start øvelsen og sig stop efter 60 sekunder. Nu skal den lyttende part stoppe med at lytte aktivt og begynde åbenlyst at kede sig, mens den fortællende part skal fortsætte sin historie. Sig stop igen efter 30-50 sekunder.

4) Gentag øvelsen, hvor rollerne er byttet om, så den, der før lyttede, nu bliver den, der skal fortælle en historie.

5) Saml op på øvelsen fx med følgende spørgsmål:

  • Hvordan var det at blive lyttet aktivt til? Hvad gjorde det ved jer?
  • Hvordan var det, da den anden holdt op med at virke interesseret?
  • Hvad gjorde det ved jeres evne til at fortælle jeres historie?

6) Konkluder på øvelsen. Sig fx: Så vores evne til at tale, til at fortælle selv en helt simpel historie, afhænger altså rigtig meget af, hvordan andre reagerer. Det betyder jo, at selvom vi måske har en masse spændende at fortælle og er gode til at tale – så kan vi blive rigtig dårlige til det, hvis andre ignorerer os eller behandler os dårligt. Så det vil altså sige, at de andre er med til at afgøre, hvordan vi kan være – og hvilken udgave af os selv vi kan være.

Når man tænker sådan på det, så tænk på, hvor vigtig en rolle I spiller for hinanden her i klassen. I er – gennem jeres handlinger – med til at bestemme, hvem de andre har mulighed for at være. Fordi vi kan påvirke hinanden så meget, har vi et stort ansvar over for hinanden. Et ansvar, der handler om, at vi er venlige over for hinanden og passer på hinanden, jvf. vores grundregler eller samværsregler.